Buono, Pulito, Giusto – om god mad på italiensk.

God, ren og retfærdig mad er den internationale slowfoodbevægelses centrale værdi. En bevægelse som siden dens opstart i Pietmonte, Italien i 1989 har kæmpet for genopdagelsen af lokale råvarer, madkulturer og gastronomi som videnskab. Som modkultur til fastfood og industrialiseringen af fødevaresektoren, på bekostning af kvaliteten. Størst opbakning har bevægelsen i Italien og Frankrig, men her i Danmark findes også en afdeling og et par lokalafdelinger. Hver andet år afholder bevægelsen en stor messe i Torino og her følger en lille reportage derfra.

Allerede i toget 150 km. væk havde vi fornemmelsen af, at slowfoodmessen ikke var en lille lokal begivenhed. En gruppe unge mennesker lod programmer gå rundt imellem sig og et par ældre damers fraser om “fiera del gusto” (smagens messe) afslørede at vi ikke var de eneste på vej til Torinos store messecenter, for denne begivenhed. Og tallene taler også for sig selv: ved messens slutning havde 180.000 gæster passeret gennem indgangen.

Første indtryk af denne fejring af gastronomien er stort. Kæmpestort. Næsten frygtindgydende stort. 646 stande, udstillinger og spiseområder, 400 events, 1000 kokke og 4000 fagfolk fordelt på et areal svarende til lige knap 10 fodboldbaner. Så efter en orientering i program og kort slentrede vi rundt mellem boderne, der var inddelt i områder: vin, søde sager, kødvarer, oste osv. Alle steder blev der faldbudt smagsprøver og vi indså hurtigt at det krævede pensionatarme at komme til fadet. Vi havde overmodigt valgt en solbeskinnet søndag til besøget, så gangene var proppet med gæster. De mange dufte og visuelle indtryk gjorde hurtigt at frokostsulten hurtigt satte ind og her måtte vi indse at vores forberedelser havde været utilstrækkelige. Alle de “rigtige” spisninger var fuldt booket og det efterlod os lidt mismodige. Lektionen er, at skal man have det maksimale ud af messen, kræver det planlægning og tilmelding til events hjemmefra eller senest som det første man gør ved ankomsten. Uoverskueligheden, menneskemængderne og lange køer fik os næsten til at give op.

Frokostsultne luskede vi slukørede rundt i menneskehavet. Men heldigvis var Streetfoodområdet et oplagt sted til en hurtig Risotto ai Funghi Porcini. Mætte og med fornyet mod satte vi os for at finde et par ledige stole ved nogle af messens mange smagninger af lokale specialiteter. Første smagning vi fik plads til var Liguriaområdets (nordvest Italien med Genova som hovedstad). Her fik vi en fireretters kommenteret tastingmenu med vin. Først bruchetta med en af de bedste pestoer jeg har smagt nogensinde. Af den anelse italienske vi kunne forstå, var det en speciel basilikumsort, der var brugt. Herefter en lille ansjos i olie og eddike, akkurat som Boquerones i det Spanske tapaskøkken. Tredje tallerken var fyldt kalvemave (min første nogensinde og delikat) og en lille kødpaté. Til sidst et lille stykke abrikostærte. Hele vejen igennem blev maden fuldt af vine og forskellige repræsentanter fra det Liguriaske handelskammer og agroturismeorganisationen, der fortalte om området og maden – på italiensk.

Anden smagning vi fik plads til var om sammensætning af ost og dessertvine afholdt af Friuli-Venezia Giulia regionen (nordøst Italien op til Slovenien). Tre oste og tre hvide dessertvine senere, var vi blevet smagsmæssigt beriget, men ikke meget klogere, for messens problem i forhold til internationale gæster er at de fleste events foregår på italiensk. Det er der nok ingen vej uden om da Italienernes kendskab til engelsk er stærkt begrænset. Men det ville have hjulpet os meget med et lille skriv på engelsk om smagningerne og det vi fik serveret.

Efter anden smagning var mange gæster taget hjem og det gav mere luft og plads til at kigge nærmere på flere boder, som bugnede af lækre sager. F.eks. den norske stand, der havde klipfisk med, en lille italiensk producent, der lavede en blød udgave af den velkendt hårde franske nougat med honning og nødder og en gigantisk skinkebeklædt stand for den store producent af lufttørret skinke Prosciutto di San Daniele. Og sådan kunne vi være blevet ved i flere dage. Gåtur opad Via del Salumi og tilbage igen gennem Dolcekvarteret, kun af brudt af småhapser, smagninger, workshops og frokoster.

Til madnørder er messen obligatiorisk pensum og jeg kan kun anbefale at tage af sted, når der er messe igen i 2010. Men sæt god tid af og forbered dig hjemmefra.

Jeg har prøvet at samle nogen Københavnersteder, der i min optik repræsenterer de værdier slowfoodbevægelsen står for. Tag selv ud og smag.

Meyers Deli
Noma
Saa Hvidt
Emmerys
Geranium
Egefeld
Økologisk madmarked på Jægersborggade
Restaurant Koefoed

Mere om slowfood
Det internationale website
Slowfood Danmark
Messen Salon del Gusto
Wikipedia

About these ads

Et svar til Buono, Pulito, Giusto – om god mad på italiensk.

  1. luckow siger:

    Mam, nu bliver jeg da helt sulten :)

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

%d bloggers like this: