MitKBH lancerer ny engelsksproget guide til København

marts 3, 2009

I dag lancerer MitKBH TheCopenhagenGuide.com, hvor turister og andre besøgende til København kan finde de lokales anbefalinger til byens barer, restauranter, butikker og andre steder.

Guiden er et eksperiment inden for sprogversionering. Samtlige tekster er nemlig oversat af Google Translate, og det nye website bliver derfor lanceret under sloganet Written by Locals – Translated by Robots.

Eksperimentet viser indtil videre, at kvaliteten af oversættelserne er stærkt svingende. Nogle anmeldelser er helt uforståelige men mange giver fint mening for brugeren. Det er vores håb, at man på hvert sted vil kunne finde en eller flere anmeldelser, der giver mulighed for at vurdere, om stedet er noget for en. TheCopenhagenGuide.com bruger kollektiv filtrering til at sortere anmeldelserne, så de bedste oversættelser kommer øverst, mens de dårlige oversættelser skubbes ned i bunden af siden.

Resultatet af oversættelserne er, at den typiske anmeldelse har et par fejloversættelser, samtidig med at læseren kan få et godt indtryk af stedet. Her er det for eksempel Morten Lunds anmeldelse af Ensemble:

”My wife and I (uhh it sounds nice) were lucky enough to visit Ensemble on Friday – and it was 100% fantastic. Not just the food – which was world class – I was even more impressed with the service which not only the Matched gråhårede serves from Postgaarden in Matador – but also fun and nice – and worth the entire price by itself. The only drawback is the room which is lavloftet and especially nice in my opinion.”

Ligesom med MitKBH har vi lavet websitet fordi, det er noget, vi selv savner, når vi besøger udenlandske storbyer: Et indblik i de lokales favoritter, uden det skal filtreres af en guidebog med et par år på bagen.

Besøg det nye site på http://thecopenhagenguide.com

Anmeldelser fra brugere, der har krydset af, at de ikke ønsker, deres anmeldelser optræder udenfor MitKBH-regi, optræder ikke på thecopenhagenguide.com.

Vores engelske pressemeddelelse – robotoversat til dansk:

Robotter omsætte ny guide til København

I dag er danske City Guide MitKBH.dk lancerer en ny guide til København i engelsk: TheCopenhagenGuide.com. Det nye websted tilbyder lokale anbefalinger til byens barer, restauranter, butikker og andre attraktioner for turister og andre udlændinge.

Vejledningen er et eksperiment med sprog versionering. Alle tekster er oversat af Google Translate, og den nye hjemmeside vil blive lanceret under sloganet skrevet af Lokale – Oversat af robotter.

Hidtil har eksperimentet viser, at kvaliteten af oversættelserne er meget svingende. Nogle vurderinger er helt uforståeligt, men mange giver et godt indtryk for brugeren. Det er vores håb, at der på hver lokalitet, vil brugeren kunne finde en eller flere anmeldelser, som giver dig mulighed for at afgøre, om stedet er et besøg værd. TheCopenhagenGuide.com bruger kollektiv filtrering at sortere reviews; de bedste oversættelser præsenteres øverst på siden, mens de mindre forståelig vurderinger er skubbet til bunden.

Resultatet af oversættelserne er, at den typiske vurderinger har et par oversættelse fejl, mens læseren kan få et godt indtryk af attraktionen. Her, for eksempel, er en gennemgang af Ensemble:

”My wife and I (uhh it sounds nice) were lucky enough to visit Ensemble on Friday – and it was 100% fantastic. Not just the food – which was world class – I was even more impressed with the service which not only the Matched gråhårede serves from Postgaarden in Matador – but also fun and nice – and worth the entire price by itself. The only drawback is the room which is lavloftet and especially nice in my opinion.”

Som med den oprindelige danske guide, har vi lavet denne hjemmeside, fordi det er noget, vi glemmer os selv, når man besøger byer i udlandet: Insights om, hvor lokalbefolkningen gå ud, uden filter af en to-årig guidebook.

Besøg det nye websted om http://thecopenhagenguide.com

The Copenhagen Guide – Guide to Copenhagen


Superfedt københavnerkort med københavnermusik

september 5, 2008

Seje Søren fra Microformats.dk har lavet dette fede Google Map med københavnermusik placeret på kort. Super-cool!


De fem bedste steder i København med udsigt

april 30, 2008

Hvor nyder man bedst københavnerudsigten? MitKBH’s brugere anbefaler fem steder med udsigt. Vær selv med på mitKBH.dk og få personlige anbefalinger baseret på din smag.

  1. Noma
  2. Nordhavn Øst
  3. Refshaleøen
  4. Restaurant Kanalen
  5. Alberto K

Noma

Min gode ven og jeg spiste frokost, hvilket jeg varmt kan anbefale. Der er ikke crowded men lys og lethed, udsigten kan nydes.Vi fik tre retter som vi betalte for plus snack og pre-forret som var oveni. Jeg fatter ikke hvordan de økonomisk formår lige at skyde en for-ret ind, som er af samme størrelese of lækkerhed som resten af forestillingen. Ja, det er positivt ment, og overraskende. Stor ros!
-trine

Nordhavn øst

Den østlige ende af Nordhavn er det mest øde sted, jeg endnu er stødt på i hele Københavns Havn, men for pokker hvor er der smukt. Helt ude fra østspidsen er der omtrent 270 graders frit syn over Øresund og Københavns Havn. Hele vejen rundt byder synet på bl.a. Hellerup, Hven, Landskrona, Flakfortet og Middelgrundsfortet, Malmö, Saltholm, Øresundsbroen, Refshaleøen, Trekroner og Langelinie. Og det hele ses fra en vinkel, som jeg garanterer for er helt unik.
-storm

Refshaleøen

Refshaleøen er et af Københavns fedeste kvarterer. En tredjedel industrinostalgi. En tredjedel kreative virksomheder. Og en tredjedel forladt.
En cykeltur ud gennem de gamle havneområder, Lynetten, gamle fabriksbygninger, nye loppemarkeder byder på havudsigt, den fedeste udsigt over Københavns mini-skyline, spøjse husbåde, Halvandet, pigtrådshegn, faldefærdige rønner og en masse andre ting, som du ikke finder særligt mange andre steder i København. Tag din cykel derud med nogle mennesker, du kan li’. Hvis det er godt vejr, finder du ikke meget federe steder!
-morten

Restaurant Kanalen

God betjening får man heldigvis mange steder i København, men i lørdags var betjeningen så fantastisk, at jeg ikke tøver med at uddele min egen personlige all time guldmedalje. Den mandlige tjener på Kanalen var opmærksom uden at være anmasende, forklarende (især om det veludrustede vinkort, som jeg desværre endnu ikke har den store forstand på) uden at være nedladende, og venlig uden at være slesk. Han var der når vi havde brug for ham, og han var flink til at lade deserten vente, så vi kunne nyde resten af vores rødvin i ro og mag. Jeg kan ikke forestille mig noget, han kunne have gjort bedre.
janus

Alberto K

Der er en SUPER udsigt og restauranten er indrettet virkelig stilet, møbler, borde og bestik er Arne J design, faktisk er hele højhuset og indretningen hans kreation. Det er noget cool lux over det.
Desværre er maden tilsvarende r.. dyr og det virker som om maden har skulle matche alt det minature der er når man kigger ud/ned fra vinduerne. Få velsmagende kompositioner, fx et lille firkantet oksetykke med en minimal kvist på tværs, der er for lidt, hvis du spørger mig.
-nightrider


De 5 bedste steder i København med udendørs servering

april 27, 2008

Foråret er endelig fremme. Men hvor er de bedste steder at nyde det? MitKBH’s brugere anbefaler fem steder med udendørs servering. Vær selv med på mitKBH.dk og få personlige anbefalinger baseret på din smag.

  1. Urban Picnic
  2. Stefanos delikatesser
  3. Lundgren VIP
  4. Kalaset
  5. Ban Gaw, Halmtorve

Urban Picnic

Der er ting, som man bare skal prøve her i livet, en af dem er en tur til New York, hvor et besøg hos Dean og Deluca er et must. En anden ting, som man ikke må snyde sig selv, er Urban Picnics picnickurv, der er en oplevelse i sig. Den kombination af hjemmelavet wraps, salat og en tunsalat med advokadomos fås ikke meget bedre. Jeg kan blive ved med at fortælle om, hvad der er i kurven, men der skal jo være plads til overraskelser. Så har du lyst til at forkæle kæresten på en varm sommerdag eller give din date en oplevelse udover det sædvanlige, så er dette her stedet. Picnic Kurven koster 375 kr og der er utrolig meget mad i den.
-conelly

Stefanos delikatesser

Heldagssol, aftensol og sød betjening. God mad til meget rimelige priser og så bliver man mæt for 60 kr. samtidgt med at man bliver sund og glad
-basse

Lundgren VIP

Very Important Products er lidt kikset forkortet til V.I.P. Men vi har at gøre med en delikatesse og vinbutik. Her er alt hvad du kan ønske dig i pølser, ost, skinker, patéer, samt en hulens bunke god (og dyr) vin.
sander

Kalaset

Seks ud af syv .dage var jeg på Kalaset i sidste uge.
Jeg er imponeret over, at det er lykkedes ejerne af Kalaset at gøre det ingen af de tidligere ejere har formået – at skabe et hyggeligt, uformelt og afslappende sted, hvor man faktisk har lyst til at opholde sig.
Og for at gøre det hele lidt bedre er kaffen til og med god.
gab

Ban Gaw

Ban Gaw er indretsmæssigt sådan som en rigtig thairestaurant efter min mening skal være (uden for Thailand). Fyldt med hygge og atmosfære og selvfølgelig med velvoksne billeder af hr. Konge og fru Dronning + et husalter. Betjeningen er fin og serviceminded med et godt smil. Så rammerne er sat for en god restaurant.
Frøken Roesen


Det’ for børn!

marts 9, 2008

børn i byen

Samme ide som MitKBH – bare rettet mod forældre med småbørn. Det var udgangspunktet for Caroline & co, som nu har lanceret Børn i Byen. Det har tydeligvis været et stort arbejde at oprette flere hundrede børnevenlige steder i byen (og 500 institutioner!). Sitet er blevet rigtig fint med en dejlig børne-udstråling – vi ønsker held og lykke!

Børn i Byen


Gør oplysningerne bedre

februar 17, 2008

Du kan hjælpe med at gøre oplysningerne på mitKBH bedre. Efter hoppet kan du se en liste over de knap 50 steder, der mangler GPS-koordinater, og derfor ikke optræder på kortet, i “Steder i nærheden” og lignende. Vi kender ikke alle stederne og har derfor brug for din hjælp til at få det hele til at spille! :-)

Og det er nemt – og der er også en lille guide efter hoppet. Læs resten af dette indlæg »


Julemarkeder i København

november 25, 2007

Vi har stadig ingen eventkalender – men indtil da kan vi da godt dele tips med hinanden. Her er et par fine lister med julemarkeder i København:

iByen: “Jule markeder med ponyer og balkanmusik
iByen: “Ægte julede julemarkeder
AOK: “De anderledes julemarkeder
AOK: “Julens mange markeder
VisitCopenhagen: “Julemarkeder og -udstillinger

Jeg plejer at kigge på designskolens julemarked – og holder mig ellers fra det meste. Er der nogen markeder, du kan anbefale, som ikke bare er de sædvanlige butikker pakket ind i plasticgran og glaskugler?


Hvordan går det med mitKBH?

november 25, 2007

Det er der mange, der spørger om for tiden. Og svaret er nemt: Det går godt!

  • Vi har nu over 3.000 registrerede brugere – nr. 3.000 blev Medivl, som er 42 år og fra Holbæk
  • Vi dækker nu (næsten) 1.500 forskellige steder i København – et tal jeg personligt troede, vi skulle vente flere år på (i skrivende stund er vi på 1.497) – og der er over 4.000 anmeldelser af dem.
  • Vi har hver eneste dag over 2.000 besøg fra brugere

Omvendt vil vi selvfølgelig gerne have endnu mere trafik og endnu flere brugere – så vi kan få en endnu bedre guide til København. Der er helt sikkert stadig perler derude, som vi ikke har fået anbefalet til hinanden. Men det er vores lod, at vi ikke har midler til at lave egentlige markedsføringskampagner – vi har nemlig ikke nogen penge. Så i stedet må vi klare os med mund-til-mund, gode google-placeringer og så måske en lille fest til foråret.

Hvis du har nogen gode ideer til, hvordan vi kan få endnu flere brugere, er du meget velkommen til at give et bud. Hvad skal der til, for at du inviterer dine venner med ombord?


G13 på Google Maps

oktober 6, 2007

Trine-Maria peger på, at den venstreorienterede nyhedsportal Modkraft dækker naturligvis dagens G13-aktion på Grøndalsvænge Allé. Men de dækker det ikke bare på sædvanlig vis – de har også lavet et Google Maps-mashup, hvor 6-7 autonome skriver, hvad der sker fra deres mobiler.

Spændende at følge, hvordan det spænder af – det er jo en noget anden slags brugerdrevet københavnerdækning, end vi driver af med!


Metro til stranden

september 28, 2007

MetroI dag åbner den nye del af metroen som går til lufthavnen.

Dog slår den også forbi Amager Strand og flere andre steder, så det er jo bare at komme igang.

Inspiration til at gå på opdagelse på Amager finder du her.

Metro-stationerne bliver forhåbentligt snart synlige på kortet – men i modsætning til s-togs-stationerne så er Metroen allerede automatisk plottet ind på Google kortet – det er bare ikke blevet opdateret endnu.

Så vil man se hvor de nye stationer ligger, så skal man ind på Findvej hvor Peter Brodersen har tilføjet dem til kortet.


Follow

Get every new post delivered to your Inbox.