Ny server online!

august 31, 2008

Efter en weekend i serverrum og snedige linux-kommandoer, så er den nye server endelig online.

Nu mangler redelegeringen bare at slå igennem :)

Det hele lader til at gå betragteligt hurtigere (juhuuuuu!) takket være den dedikerede HP server sponseret af Signal Digital. Tak tak siger vi bare! :)

Der kan godt være en del småproblemer vi ikke lige har fundet endnu, og hvis det er tilfældet så skriv til os på bugs@mitkbh.dk

– og virker denne mail ikke, så skriv her på bloggen istedet, så skal vi nok finde ud af det :)


mitKBH flytter server – forvent lidt nedetid

august 30, 2008

Hej Alle

mitKBH flytter til en større server, som vi hintede om for lang tid siden. Dette kommer til at ske i løbet af weekenden (nu), så sitet går snart i sort.

Vi undskylder den sene udmeldingen, men der har lige været mange pladser der skulle falde på plads inden for meget kort tid!

/rasmus

mitKBH


Husk fest på fredag

maj 28, 2008

På fredag holder MitKBH fest på Cafe Retro med gratis øl fra kl. 19 og så længe lager haves. Tilmeld dig her. Vi glæder os til at se dig!


De bedste scoresteder i København

maj 17, 2008

Det er forår, og alle andre har en kæreste. De går i hånd, nusser hinanden i Kongens Have og kysser – bare for at håne dig. Men heldigvis kan MitKBH’s brugere hjælpe med de fem bedste – eller værste – scoresteder.

1.    Eiffel bar 3,5 propeller
2.    Nasa 3 propeller
3.    Leopolds 3 propeller
4.    Ludwigsen 2,5 propeller
5.    Dakota 2,5 propeller

Eiffel bar

Det er bestemt en klassiker blandt værtshuse. Med yderst blandet publikum. Jeg boede på Havnen ½ år omkring 1990, og selv flere år efter vidste bartenderen lige præcist, hvad jeg havde lyst til at drikke, alt efter tidspunktet på døgnet, når jeg vendte frygteligt tilbage. Herunder altid gratis kaffe, og priser, som man stadig ikke bliver ruineret af, trods den tiltagende mondænisering/spolering af Christianshavn. Og i weekenderne har det bestemt også været et godt scorested. Det vil jeg da tro stadig gælder. Nu hvor jeg er gift, tester jeg ikke den slags så meget mere!
-E_N_Willumsgaard

Nasa

Glem konceptet NASA – og brug de gennemførte lokaler med god musik, plads, aircondition, service, ingen slagsmål og høflige folk – til at jage byens lækreste fyre!
-Katrine

Leopolds

Leopolds fik i 2005 en femteplads på AOKs liste over byens bedste flirtested, hvilket er helt fortjent, og det er tydeligt at en god del af gæsterne kommer med dette i tankerne. De fleste gæster ligger i alderen mellem 25 og 35 år, og stilen er smart på den lidt for smarte måde
-julius

Ludwigsen

Ludwigsen (eller ‘Luderen’ blandt… venner) er et stort værtshus på Vesterbrogade. Det er et udtryk for den blanding, Vesterbro stadig er – her kommer håndværkere, studerende og alle andre, der lige skal have en øl. Stedet er på ingen måde stilet, men er lidt beskidt og rough.

I hverdagene er stedet ret trist, men i weekenden er der proppet fra 23-tiden. Så udvikler stedet sig til et scorested, især omkring den store bar, der er centrum i lokalet.
-morten

Dakota

Ja altså score, det kan man på Dakota. Stedet er dejlig uhøjtideligt og de besøgende er som regel nede på jorden og helt ligetil. Man er næsten altid velkommen ved et bord hvor der er en ledig plads, og der er konstant trængsel på dansegulvet. Intet fancy hovski snovski, og ikke så mange bøllebank.
-sine


De fem bedste gourmet-steder

april 8, 2008

Hver uge bringer MetroXpress en spalte med anbefalinger fra MitKBH’s brugere. Fra nu af bringer vi den også selv.

Forleden kom de nye Michelin-stjerner til Københavns restauranter, og Kiin Kiin, Geranium og Paustian (anmeld!) kom med i det fine selskab. Men hvad er de bedste steder for byens gourmander? MitKBH.dk’s brugere giver dig deres sandhed – giv din på mitkbh.dk.

Top 5 Gourmet-steder

  1. Ensemble
  2. Noma
  3. Løgismose
  4. Formel B
  5. Kong Hans

Ensemble

Jeg er ingen prof madkender, men jeg har aldrig i mit liv oplevet så lækker mad, vin eller betjening. Næsten uoverskuelige indtryk som ekploderer i munden i alle nuancer, farver og former. -Nicklas

Noma

Forførelsen starter det øjeblik man går ind ad døren og følger en omkring bordet, på tallerkenen, i øjne og gane. Og bare genoplevelsen ved tanken om det minder om forførelsens magt. -donthasslethehoff

Løgismose

Det er lige før, at jeg ville ønske jeg ikke kendte dette sted. Uha, hvor er der mange lækkerier og delkatesser, alt hvad mit hjerte kan begære lige fra hjemmelavet fremragende foie gras, fantastiske supper på frys, ost og charcutteri i lange baner, færdiglavet casoulet og andre varm-let-retter, kolonialer blandt andet mine favoritchips fra Devon og vin og naturligvis koster det! -trine

Formel B

For mig er Formel B det bedste af det bedste! Jeg har spist der 2 gange (heldige mig) og begge gange drejede hele aftenens samtale med min mand om Maden, Vinen og Betjeningen. Ja, det er dyrt. Men så tag afsted lidt sjældnere! Men tag afsted for pokker. Jeg håber jeg snart kan finde en undskyldning for at komme der igen, så jeg kan opleve den nye indretning mv. -pnille

Kong Hans

Store forventninger…Og de blev indfriet… Vores aften på Kong Hans var helt perfekt fra det øjeblik vi trådte ind af døren til vi gik ud igen 4½ time senere fyldt med lækker mad og fantastisk vin…Betjeningen var hele aftenen super professionel og der var bestemt ikke noget at komme efter den aften vi var der. Maden fås ikke meget bedre nogen steder i KBH så stedet kan klart anbefales… -Westhoff Kom gerne med forslag til Metro-toplister i kommentarerne!


Det’ for børn!

marts 9, 2008

børn i byen

Samme ide som MitKBH – bare rettet mod forældre med småbørn. Det var udgangspunktet for Caroline & co, som nu har lanceret Børn i Byen. Det har tydeligvis været et stort arbejde at oprette flere hundrede børnevenlige steder i byen (og 500 institutioner!). Sitet er blevet rigtig fint med en dejlig børne-udstråling – vi ønsker held og lykke!

Børn i Byen


Vi nærmer os 5.000 anmeldelser

marts 1, 2008

Det er ved at være tid til en lille status.

Det går stadig fremad med anmeldelserne på mitKBH. Vi har nu over 4.500 anmeldelser af 1.579 forskellige steder, og nærmer os altså det fine runde “5.000 anmeldelser”-mærke. Det går også godt med trafikken, som er støt stigende efter vi kom over på en anden server (selvom det kun er en midlertidig løsning, sponseret af Webcom). Om et par måneder regner vi med at flytte over til en større og federe server, og så skulle alt være bedre…

Vores store projekt for tiden er en ny forside. Vores designer Claus er ved at lægge farver på værket, som vi har arbejdet med i noget tid. Det skal gerne hjælpe med at få nogle af de mere personlige funktioner frem på siden. Et andet projekt er en forårsfest, som vi håber på at kunne invitere alle brugere til snart. Vi er i øvrigt også blevet nomineret til ehandelsprisen – sjovt, når nu vi ikke sælger noget.

Men ellers har vi også travlt med alt muligt andet, først og fremmest Rasmus og Kasper, der nu begge arbejder for Københavns Kommunes nye sociale netværkssite, kbh.dk. Det er vi mange, der glæder os til at se i luften!


En julegave?

januar 2, 2008

Servere

Det ligner at vi er ved at få en dedikeret server. En af disse fire “blades” skulle gerne være til os :)
Vi skal lige have de sidste ting på plads omkring aftaler, men det ser positivt ud…

- og så lige godt nytår til jer alle! :)


Julenisse i serveren?

december 19, 2007

Im in ur serverz

(billede af Surftown teknikeren :-) )

Mange undrer sig over hvorfor der er så meget nedetid på mitkbh.dk som der har været på det seneste. Det gør vi ærlig talt også…

Helt teknisk handler det om at der er problemer mellem webserveren og databaseserveren. Sidstnævnte har det nemlig med at “hænge” sig og så går der gerne op til en halv time før den resetter og vi har hul igennem til den igen, og dette sker ofte 1-2 gange dagligt.

Surftown folkene kigger på det, men de er desværre meget stille, og jeg tror ikk de kan hitte ud af hvad fejlen er… :-/
Og hvad værre er, at vi ikke må få adgang til log-filer fordi de også indeholder data på andre kunder, så vi er rimeligt magtesløse.

Nå, men den gode nyhed er, at vi er få en aftale på plads med en dedikeret sponseret server til os fra anden side. Men mere om det når det hele falder på plads – hvilket jeg regner med at det gør i starten af januar! :)


MitKBH – nu med vennefunktion

november 22, 2007

Så har vi noget nyt klar, som vi har glædet os til at lancere – mitKBH – nu med vennefunktion.

din profilside får du nu en strøm af opdateringer med, hvad dine venner har gjort på mitKBH. Du får at vide, hver gang de har:

  • Skrevet nye anmeldelser
  • Lagt nye billeder online
  • Tilføjet nye venner
  • Skrevet nye kommentarer til anmeldelser
  • Besøgt et sted og givet propeller til det (ratings)
  • Vurderet en anmeldelse som “sjov” eller “klog”

Hvem skal man tilføje som venner?

En enkelt forskel i forhold til Facebook, Linkedin og Myspace: Fordi du er sat til at være venner med en profil, behøver den anden bruger ikke at være venner med dig. Det giver mulighed for, at du kan abonnere på interessante brugere.
Du kan for eksempel tilføje:

  • Dine “rigtige” venner og familie
  • Andre brugere, du deler smag med
  • Brugere, der skriver sjove anmeldelser

Du får så en strøm med alle de ting, de gør på mitKBH, som du kan følge med i. Du kan også få strømmen som et RSS-feed.

For at du har nogle venner, har vi startet med at tilføje de ti brugere på mitKBH, hvis smag minder mest om din. Du kan selvfølgelig let slette dem igen.

Hvordan gør jeg?

  1. Tilføj nye venner, enten via deres profilside (du kan for eksempel søge på dem) eller via Tilføj-feltet på din egen profil
  2. Følg med på din profilside
  3. God fornøjelse!

Se mere om opdateringer her