På fredag holder MitKBH fest på Cafe Retro med gratis øl fra kl. 19 og så længe lager haves. Tilmeld dig her. Vi glæder os til at se dig!
Byens fem bedste shawarmaer
maj 25, 2008Klokken er fem. Hvad enten det er fem nat eller fem eftermiddag, skal du bruge en shawarma. Men hvor får du den bedste? Her er fem forslag fra brugerne på mitKBH.dk:
1. Merhabas Kebab 5 propeller
2. Galaxe Pizza Bar 4,5 propeller
3. Pizzateket 4,5 propeller
4. King of Kebab 4,5 propeller
5. Boys Shawarma 4 propeller
Merhabas Kebab
Den rare hr. Merhaba laver faktisk ubetinget byens bedste shawarma. Hans mor står der sommetider, og på trods af at hun er vældig sød, så er hun beklageligvis ikke så stærk i shawarma-faget som sin søn. Det kan derfor anbefales at undersøge hvem der står bag disken inden man køber ind. Fru Merhaba kan kendes på brillerne og tørklædet.
-speedster
Galaxe Pizza Bar
Byens suverænt bedste shawarma. Ingen over, ingen ved siden af. Mennesket kører gerne fra den anden ende af byen når det vil forkæle sig.
Skiltet viser at Mehmet sælger andre ting end en god shawarma, men jeg er i løbet af de vel ca. 10 år jeg er kommet der endnu ikke nået til andet end shawarmaen, pålidelige kilder siger dog at resten også er godt.
− JMD
King of Kebab
Jeg har spist usandsynligt mange durum med shawarma mellem kl 02-05 på King of Kebab. Det er ubestridt den hurtigste, hyggeligste og snakkesageligste betjening på nørrebrogade… Og så er det faktisk også rigtig god durum med både tomat og agurk udover den obligatoriske salat og dressing. Falafellen er også at anbefale, men der har jeg ikke så meget at sammenligne med, er en shawarma boy. Priser 30-35 kroner afhængig af tidspunktet…
− Iver
Boys
Boys shawarma er så tæt man kommer på et grillbars-unikum i København. Stedet formår nemlig at skille sig ud fra mængden ved at have et komplet vanvittigt navn i en branche der ellers normalt gør sig bemærket ved dens trivielitet på området! Store props til boys for denne tiltrængte nytænkning!
Nå ja, deres mad er forresten også glimrende og betjeningen er i højeste klasse!
-Ræven
De bedste scoresteder i København
maj 17, 2008Det er forår, og alle andre har en kæreste. De går i hånd, nusser hinanden i Kongens Have og kysser – bare for at håne dig. Men heldigvis kan MitKBH‘s brugere hjælpe med de fem bedste – eller værste – scoresteder.
1. Eiffel bar 3,5 propeller
2. Nasa 3 propeller
3. Leopolds 3 propeller
4. Ludwigsen 2,5 propeller
5. Dakota 2,5 propeller
Eiffel bar
Det er bestemt en klassiker blandt værtshuse. Med yderst blandet publikum. Jeg boede på Havnen ½ år omkring 1990, og selv flere år efter vidste bartenderen lige præcist, hvad jeg havde lyst til at drikke, alt efter tidspunktet på døgnet, når jeg vendte frygteligt tilbage. Herunder altid gratis kaffe, og priser, som man stadig ikke bliver ruineret af, trods den tiltagende mondænisering/spolering af Christianshavn. Og i weekenderne har det bestemt også været et godt scorested. Det vil jeg da tro stadig gælder. Nu hvor jeg er gift, tester jeg ikke den slags så meget mere!
-E_N_Willumsgaard
Nasa
Glem konceptet NASA – og brug de gennemførte lokaler med god musik, plads, aircondition, service, ingen slagsmål og høflige folk – til at jage byens lækreste fyre!
-Katrine
Leopolds
Leopolds fik i 2005 en femteplads på AOKs liste over byens bedste flirtested, hvilket er helt fortjent, og det er tydeligt at en god del af gæsterne kommer med dette i tankerne. De fleste gæster ligger i alderen mellem 25 og 35 år, og stilen er smart på den lidt for smarte måde
-julius
Ludwigsen
Ludwigsen (eller ‘Luderen’ blandt… venner) er et stort værtshus på Vesterbrogade. Det er et udtryk for den blanding, Vesterbro stadig er – her kommer håndværkere, studerende og alle andre, der lige skal have en øl. Stedet er på ingen måde stilet, men er lidt beskidt og rough.
I hverdagene er stedet ret trist, men i weekenden er der proppet fra 23-tiden. Så udvikler stedet sig til et scorested, især omkring den store bar, der er centrum i lokalet.
-morten
Dakota
Ja altså score, det kan man på Dakota. Stedet er dejlig uhøjtideligt og de besøgende er som regel nede på jorden og helt ligetil. Man er næsten altid velkommen ved et bord hvor der er en ledig plads, og der er konstant trængsel på dansegulvet. Intet fancy hovski snovski, og ikke så mange bøllebank.
-sine
MitKBH holder fest på Cafe Retro den 30. maj
maj 10, 2008Nu holder vi fest igen. Vi håber, du vil være med!
Der er kommet lidt småpenge i annoncekassen igen, og derfor er vi blevet enige med de søde mennesker fra Cafe Retro om, at det er tid til at holde en sommerfest. Det er din chance for at møde andre dejlige mitKBH-brugere. København skal jo ikke kun opleves fra en skærm. Det bliver fredag den 30. maj klokken 19, så sæt kryds i kalenderen. Tilmelding kommer op på sitet i løbet af et par dage. Indtil da må du nyde forårssmukke KBH.
De fem bedste steder i København med udsigt
april 30, 2008Hvor nyder man bedst københavnerudsigten? MitKBH’s brugere anbefaler fem steder med udsigt. Vær selv med på mitKBH.dk og få personlige anbefalinger baseret på din smag.
Noma
Min gode ven og jeg spiste frokost, hvilket jeg varmt kan anbefale. Der er ikke crowded men lys og lethed, udsigten kan nydes.Vi fik tre retter som vi betalte for plus snack og pre-forret som var oveni. Jeg fatter ikke hvordan de økonomisk formår lige at skyde en for-ret ind, som er af samme størrelese of lækkerhed som resten af forestillingen. Ja, det er positivt ment, og overraskende. Stor ros!
-trine
Nordhavn øst
Den østlige ende af Nordhavn er det mest øde sted, jeg endnu er stødt på i hele Københavns Havn, men for pokker hvor er der smukt. Helt ude fra østspidsen er der omtrent 270 graders frit syn over Øresund og Københavns Havn. Hele vejen rundt byder synet på bl.a. Hellerup, Hven, Landskrona, Flakfortet og Middelgrundsfortet, Malmö, Saltholm, Øresundsbroen, Refshaleøen, Trekroner og Langelinie. Og det hele ses fra en vinkel, som jeg garanterer for er helt unik.
-storm
Refshaleøen
Refshaleøen er et af Københavns fedeste kvarterer. En tredjedel industrinostalgi. En tredjedel kreative virksomheder. Og en tredjedel forladt.
En cykeltur ud gennem de gamle havneområder, Lynetten, gamle fabriksbygninger, nye loppemarkeder byder på havudsigt, den fedeste udsigt over Københavns mini-skyline, spøjse husbåde, Halvandet, pigtrådshegn, faldefærdige rønner og en masse andre ting, som du ikke finder særligt mange andre steder i København. Tag din cykel derud med nogle mennesker, du kan li’. Hvis det er godt vejr, finder du ikke meget federe steder!
-morten
Restaurant Kanalen
God betjening får man heldigvis mange steder i København, men i lørdags var betjeningen så fantastisk, at jeg ikke tøver med at uddele min egen personlige all time guldmedalje. Den mandlige tjener på Kanalen var opmærksom uden at være anmasende, forklarende (især om det veludrustede vinkort, som jeg desværre endnu ikke har den store forstand på) uden at være nedladende, og venlig uden at være slesk. Han var der når vi havde brug for ham, og han var flink til at lade deserten vente, så vi kunne nyde resten af vores rødvin i ro og mag. Jeg kan ikke forestille mig noget, han kunne have gjort bedre.
- janus
Alberto K
Der er en SUPER udsigt og restauranten er indrettet virkelig stilet, møbler, borde og bestik er Arne J design, faktisk er hele højhuset og indretningen hans kreation. Det er noget cool lux over det.
Desværre er maden tilsvarende r.. dyr og det virker som om maden har skulle matche alt det minature der er når man kigger ud/ned fra vinduerne. Få velsmagende kompositioner, fx et lille firkantet oksetykke med en minimal kvist på tværs, der er for lidt, hvis du spørger mig.
-nightrider
De 5 bedste steder i København med udendørs servering
april 27, 2008Foråret er endelig fremme. Men hvor er de bedste steder at nyde det? MitKBH’s brugere anbefaler fem steder med udendørs servering. Vær selv med på mitKBH.dk og få personlige anbefalinger baseret på din smag.
Urban Picnic
Der er ting, som man bare skal prøve her i livet, en af dem er en tur til New York, hvor et besøg hos Dean og Deluca er et must. En anden ting, som man ikke må snyde sig selv, er Urban Picnics picnickurv, der er en oplevelse i sig. Den kombination af hjemmelavet wraps, salat og en tunsalat med advokadomos fås ikke meget bedre. Jeg kan blive ved med at fortælle om, hvad der er i kurven, men der skal jo være plads til overraskelser. Så har du lyst til at forkæle kæresten på en varm sommerdag eller give din date en oplevelse udover det sædvanlige, så er dette her stedet. Picnic Kurven koster 375 kr og der er utrolig meget mad i den.
-conelly
Stefanos delikatesser
Heldagssol, aftensol og sød betjening. God mad til meget rimelige priser og så bliver man mæt for 60 kr. samtidgt med at man bliver sund og glad
-basse
Lundgren VIP
Very Important Products er lidt kikset forkortet til V.I.P. Men vi har at gøre med en delikatesse og vinbutik. Her er alt hvad du kan ønske dig i pølser, ost, skinker, patéer, samt en hulens bunke god (og dyr) vin.
- sander
Kalaset
Seks ud af syv .dage var jeg på Kalaset i sidste uge.
Jeg er imponeret over, at det er lykkedes ejerne af Kalaset at gøre det ingen af de tidligere ejere har formået – at skabe et hyggeligt, uformelt og afslappende sted, hvor man faktisk har lyst til at opholde sig.
Og for at gøre det hele lidt bedre er kaffen til og med god.
- gab
Ban Gaw
Ban Gaw er indretsmæssigt sådan som en rigtig thairestaurant efter min mening skal være (uden for Thailand). Fyldt med hygge og atmosfære og selvfølgelig med velvoksne billeder af hr. Konge og fru Dronning + et husalter. Betjeningen er fin og serviceminded med et godt smil. Så rammerne er sat for en god restaurant.
- Frøken Roesen
De fem bedste gourmet-steder
april 8, 2008Hver uge bringer MetroXpress en spalte med anbefalinger fra MitKBH’s brugere. Fra nu af bringer vi den også selv.
Forleden kom de nye Michelin-stjerner til Københavns restauranter, og Kiin Kiin, Geranium og Paustian (anmeld!) kom med i det fine selskab. Men hvad er de bedste steder for byens gourmander? MitKBH.dk’s brugere giver dig deres sandhed – giv din på mitkbh.dk.
Top 5 Gourmet-steder
Ensemble
Jeg er ingen prof madkender, men jeg har aldrig i mit liv oplevet så lækker mad, vin eller betjening. Næsten uoverskuelige indtryk som ekploderer i munden i alle nuancer, farver og former. -Nicklas
Noma
Forførelsen starter det øjeblik man går ind ad døren og følger en omkring bordet, på tallerkenen, i øjne og gane. Og bare genoplevelsen ved tanken om det minder om forførelsens magt. -donthasslethehoff
Løgismose
Det er lige før, at jeg ville ønske jeg ikke kendte dette sted. Uha, hvor er der mange lækkerier og delkatesser, alt hvad mit hjerte kan begære lige fra hjemmelavet fremragende foie gras, fantastiske supper på frys, ost og charcutteri i lange baner, færdiglavet casoulet og andre varm-let-retter, kolonialer blandt andet mine favoritchips fra Devon og vin og naturligvis koster det! -trine
Formel B
For mig er Formel B det bedste af det bedste! Jeg har spist der 2 gange (heldige mig) og begge gange drejede hele aftenens samtale med min mand om Maden, Vinen og Betjeningen. Ja, det er dyrt. Men så tag afsted lidt sjældnere! Men tag afsted for pokker. Jeg håber jeg snart kan finde en undskyldning for at komme der igen, så jeg kan opleve den nye indretning mv. -pnille
Kong Hans
Store forventninger…Og de blev indfriet… Vores aften på Kong Hans var helt perfekt fra det øjeblik vi trådte ind af døren til vi gik ud igen 4½ time senere fyldt med lækker mad og fantastisk vin…Betjeningen var hele aftenen super professionel og der var bestemt ikke noget at komme efter den aften vi var der. Maden fås ikke meget bedre nogen steder i KBH så stedet kan klart anbefales… -Westhoff Kom gerne med forslag til Metro-toplister i kommentarerne!
Skrevet af morten