God grund

Vi skriver, at det er pissesjovt at lave MitKBH, og det har vi fået meget opmærksomhed på. For hvorfor er det nu, det er så sjovt?

En af de vigtigste grunde er selvfølgelig, at vi er venner, der til daglig ikke arbejder sammen. Og det er super inspirerende at bruge sin faglighed sammen med venner, der bruger deres faglighed. Det er en side af ens venner, man ikke oplever til daglig. Og kode+kommunikation+design+reklame+kultur er altså et ret fedt regnestykke.

Men det var nu ikke det, jeg ville skrive om. Jeg ville hellere skrive om den anden grund til, at det er pissesjovt. Det er nemlig en rigtig god udfordring en lørdag aften: “Hov, lad os finde nogle steder, vi kan anmelde”. Og så finder vi pludselig os selv på vej ned gennem Vesterbrogade med det dogme, at vi skal ind på hver eneste åbne bar, vi ikke har været på før. Det giver nogle skægge oplevelser, hvor man ender i situationer, man ellers aldrig ville have endt i. Og nogle fantastiske byture. Det kan anbefales!

Et svar til God grund

  1. turbino siger:

    en lille ide var at lave en kategori om kontorhoteller i kbh.. der er mange der bor på sådanne. og nogle er super fedt inderettet med disgner møbler.. osv.. bare en tanke..
    se evt her: http://www.turbino.dk/
    eller her: http://turbino.wordpress.com/
    tak for et super site… og fed ide,,,

%d bloggers like this: