Et spørgsmål om troværdighed

I dagens Urban er der jo kommet gang i debatten om værdien af brugerskabte anmeldelser. Det er skønt.

Henriette Noll Bernstorn fra Era Ora er citeret for “Det er typisk folk der vil klage, der gider at sætte sig ned og skrive. Jeg synes ikke at det er synderligt troværdigt, da mange glade og tilfredse kunder måske ikke gider at skrive”

mitKBH.dk, ville vi være rigtig kede af hvis det forholdt sig sådan. Det ville nemlig gøre vores website utroværdigt og dermed ubrugeligt.

Derfor er vi også glade for at kunne fortælle at sådan forholder det sig heldigvis ikke. Faktisk er brugerne, mere end gennemsnitligt glade for de steder, de ytrer sig om. Tallene følger her:

På mitKBH.dk er der i skrivende stund afgivet 4236 stemmer på stederne.
Skalaen går fra 0-6 (hvor 6 er bedst) og middelkarakteren derfor er 3,00.
Gennemsnittet af de afgivne stemmer er 3,67 og de er fordelt således:
0=200 stemmer
1=266 stemmer
2=410 stemmer
3=799 stemmer
4=1164 stemmer
5=950 stemmer
6=447 stemmer

Blandt disse er der individuelle kunder, der har skrevet negativt. Men set som samlet gruppe er brugeranmelderne altså positive. Så blev vi så kloge.

3 svar til Et spørgsmål om troværdighed

  1. crowdcatcher siger:

    Hejsa
    Som I nok kan forstå har artiklen også fået mig op af stolen. Jeg har skrevet et længere og en smule harmdirrende indlæg på vores blog om emnet. Som det er tilfældet hos jer, er hovedparten af vores anmeldelser positive. Det kunne være spændende at høre hvor påstanden om, at man kun gider at skrive negative anmeldelser kommer fra??

    mvh
    Roar
    CrowdCatcher.dk

  2. morten siger:

    Noget helt andet er, at enhver virksomhed burde drømme om at kritik af deres forretning blev samlet på et sted, hvor den kan håndteres og modgås (Derfor er vores portioner små, Det er meningen, at suppen er kold…)

  3. Charles Seger Jakobsen siger:

    Jeg tror ikke rigtigt Henriette Bern Bernstorn forstår hvad folk (ikke bare den sure læserbrevsskribent) egentlig kan og vil, hvis de får muligheden for det. I ’80erne var det da helt sikkert sådan, at de gæster som kommenterede offentligt, var af en negativ karakter (det burde vel i øvrigt ikke være uinteressant for en restaurant). Men jeg tror altså der er et enormt positivt potentiale i at give ordet frit.
    Hvorfor skulle man ikke ønske at dele en lækker oplevelse?

%d bloggers like this: