MitKBH’s helte – #4: Six Apart – opfinderne af Trackback

februar 28, 2007

De første par posts om vores helte har handlet om forskellige websites. De næste par stykker kommer til at handle om personer.

Som en god gammeldags nørd tog det mig lang tid at indse det fantastiske ved weblogs. Jo, gu var det da smart, at folk havde nemt ved at opbygge en personlig hjemmeside, og dejligt at der var så små entry barrierer, men altså… de kunne jo bare have brugt Frontpage! Og interaktion via kommentarer er da også fint nok, men det er jo ikke rigtig nyt, hvis man havde været vant til usegroups og debatfora.

For mig er det helt fantastiske ved weblogs trackbacks, som efter min mening gør weblogs til et vidunderligt demokratisk værktøj. Trackback blev opfundet af Six Apart, som er softwarefirmaet bag Movable Type. Og det helt vidunderlige er, at trackbacks muliggør samtaler på tværs af sociale og geografiske skel.

Forestil dig, at hver gang der blev refereret til dig et eller andet sted i verden, fik du et telefonopkald om det med mulighed for at deltage i samtalen. Sådan fungerer track backs. Hvis en anden blog refererer til et af dine indlæg, kommer der ganske automatisk (sådan da…) et link hos dig: Hey! Vi snakker også om det samme herovre! Det fører til, at debatter bliver åbnet op og ikke længere er bundet til det enkelte website. Det fører i øvrigt også til, at weblogs bliver bundet sammen i et netværk, og at det giver mening at tale om en blogosfære som andet og mere end nogle mennesker, der læser hinandens websites.

Lektien er klar: Dit site kan en masse. Men indholdet kan mere. Lad være med at prøve at bygge hegnspæle omkring dit indhold. Det kan gøre mere nytte, hvis det får lov at sprede sig. (Og den lektie er så blevet draget af alle de store – fra Google til Yahoo. Skønt – men trackback var både tidligt fremme, og er en vidunderligt simpel og allestedsnærværende implementering af tankegangen).

Reklamer

Frivillig php-programmør søges

februar 27, 2007

Vi har flere ideer end programmør-timer. Derfor søger mitKBH nu en ekstra programmør.

Vi søger en haj til PHP, der også brænder for sociale medier og bugner af ideer og kærlighed til København. Du skal have gå-på-mod og være rigtig god til at motivere dig selv, for du har ikke nogen chef.

Til gengæld får du mulighed for at udfolde små og store ideer, både dine egne og vores. Var det for eksempel noget at programmere en event-kalender? Eller en mobil-løsning? Eller et venne-system?

I det omfang, du har lyst, deltager du i vores møder hver anden uge, og du er med til at træffe alle beslutninger om mitKBH’s tekniske og kommunikative udvikling. Til gengæld kan vi ikke betale løn – det får vi heller ikke selv.

Hvis du er flink og glad og kan leve op til alle vores ønsker, så send en mail til redaktion@mitkbh.dk i løbet af den næste uges tid. Du kan også ringe til Rasmus, hvis du har spørgsmål – tlf. 30 22 45 45.


MitKBH’s helte – #3: Craigslist

februar 27, 2007

Craigslist er classifieds for omkring 450 byer rundt omkring i hele verden – men først og fremmest amerikanske byer, og især Bay Area (LA osv) og New York. Det vil sige kontaktannoncer, boligannoncer, jobannoncer, rants and raves … og næsten hvad som helst andet.

Læs resten af dette indlæg »


Bruger nummer 1.000 elsker Nordhavn

februar 27, 2007

Forleden fik mitKBH bruger nr. 1.000. Storm er 37 år og arbejder som systemforvalter i en stor it-virksomhed om dagen.storm - bruger nr. 1000 På alle andre tidspunkter af døgnet er han livsnyder, amatørfotograf og københavner.

Et så rundt tal som 1.000 skulle ikke forbigå i tavshed, så vi stilte Storm et par spørgsmål. Læs resten af dette indlæg »


Brugerbetingelser

februar 26, 2007

Her på bloggen – og andre steder – har det tidligere været diskuteret, hvad der et tilladt og forbudt på mitKBH.dk. Derfor har vi nu fået lavet en lang række onde juridiske punkter med hvad der er tilladt og ikke tilladt. Men inden vi gør det til lov, vil vi gerne høre jeres input! Læs resten af dette indlæg »


MitKBH’s helte – #2: Findvej.dk

februar 26, 2007

Helt nummer 2 er dansk. Det er Peter Brodersens simple, simple, simple findvej.dk. Et site, der er så enkelt og lækkert at navigere i, at man bare bliver glad.

Udover sin enkelthed, er Findvej vores helt, fordi Peter har lykkedes med at remixe data på den lækreste og mest overskuelige facon. Dejligt.

Læs resten af dette indlæg »


Nye flyers (Deler du smag med Peter Asschenfeldt?)

februar 26, 2007

Så har vi lavet nye flyers og er så småt begyndt at sprede dem rundt omkring. Hvis du har lyst til at hjælpe, er du meget velkommen. Send en mail til julius@mitkbh.dk. Så finder vi ud af, at du får en lille bunke flyers.

Du kan selvfølgelig også bare distribuere dem digitalt, hvis du synes. Den lille serie på fire flyers kan hentes som PDF’er her: