mitKBH design

mitKBH har et lidt specielt design, hvilket har medført en del kommentarer. Nogen elsker det og synes det passer rigtig godt mens andre synes det er det grimmeste de længe har set. Internt i gruppen har det også lagt op til en del debat. Vi har dog valgt at beholde det indtil videre, og primært fokusere på indhold. Hvad synes i om designet, rammer det helt forbi eller er det fedt og nyskabende?

6 svar til mitKBH design

  1. Emil siger:

    Jeg kan grundlæggende godt lide jeres design, det er jo ægte web2.0 stil med de lidt skæve farver – og har på fornemmelsen at det kan være med til at give jer noget kant i forhold til kbh360, for deres design er efter min mening meget konservativt og udynamisk..

    Hvor vil man helst se hvad der sker i byen – hos de reaktionære mainstream folk fra AOK’er eller hos de lidt mere skæve og originale fra mitkbh?🙂

    Dermed ikke sagt at man ikke kan forbedre layoutet – det bør der altid være plads til – men jeg tror gode nye funktioner og effektiv brandring arbejde er vigtigere pt.

  2. Mads siger:

    Jeg kan godt lide jeres design. Som Emil siger er det meget web2.0-isk. Lad være med at bruge for meget krudt på at re-designe, fokuser hellere på at udvikle sitet og indholdet.

    Det eneste umiddelbare kritikpunkt jeg har af designet, er at skriftstørrelsen på forsiden for lille. Den kunne godt skrues lidt op efter min mening.

  3. Jesper siger:

    Well… den lilla farve er på top10 over det 21. århundredes grimmeste ting. Især når den kommer i nærheden af ikonerne på google-mappet der har en anden moderat horribel kulør.

    Desuden ville det være rart hvis teksten ikke var så bitte-lille.

  4. morten gade siger:

    Hej Jesper

    Teksten kan du skalere op og ned i browseren. Men tjek lige hvad Madchen skriver i en anden tråd – https://mitkbh.wordpress.com/2007/02/07/wikikrigen-raser-i-kbh/#comment-252

    Smag og behag er forskellig – vi har prøvet at ramme et design, der sender signaler om noget anderledes, noget særligt, noget personligt – lidt ligesom sitet og anmeldelserne også gerne skulle være🙂

  5. friism siger:

    Jeg synes designet er suveraent: Aegte CGA-magenta og sort tekst-baggrund. Hvis bare i havde brugt lidt mere cyan havde sitet lignet PC-udgaven af Alley Cat i “palette 1” – en smuk metafor🙂

    Jeg ved ikke helt om det er den bedste stil til et site som mitkbh, men fedt er det i hvert fald. Mere cyan og pixeleret grafik og flere mono-spaced fonte – det er det vi vil ha’!

  6. Foghster siger:

    Jeg er grundlæggende tilfreds med designet, og mener derfor også at fokus bør være på ny funktionalitet. Designet skræmmer ingen væk, men manglen på nye funktionaliteter kan være det der kommer til at gøre forskellen på mitkbh’s fortsatte betående. Lad os tale indhold fremfor form.

%d bloggers like this: