MitKBH’s helte – #1: Del.icio.us

Der er mange gode inspirationskilder til mitKBH. Jeg tænker, at vi vil gennemgå nogle af dem over de næste uger. Første helt er linkdelingstjenesten del.icio.us.

Det, der gør del.icio.us helt genialt er, at det tager en velkendt handling (at bookmarke) og på én gang gør den enklere og mere værdifuld.

Enklere fordi del.icio.us med sine nøgleord er nemmere at gå til. Og fordi online-aspektet gør dine bookmarks tilgængelige i hele verden. Og mere værdifuld på grund af det sociale aspekt, der gør det til meget mere end en online linkbank.

På den måde gør du din dagligdag nemmere – og bidrager samtidig til den kollektive intelligens.

Helt kort er del.icio.us: Et socialt, online bookmark-værktøj, hvor du organiserer med nøgleord.

Nøgleord (eller tags) vil sige, at du ikke inddeler bookmarks i kategorier men i tags. Du kan give et link mere end et tag. F.eks. handler noget måske både om musik og diskursanalyse (eller hvad ved jeg). Se f.eks. del.icio.us/morten. Det kender I fra mitKBH’s nøgleord.

Online betyder i al sin enkelthed, at du har adgang til det fra alle computere i hele verden. Det er jo meget rart.

Det sociale er der, hvor del.icio.us for alvor er fedt. Dels har du adgang til andres links og de har adgang til dine. Det er meget fint. Men endnu federe er del.icio.us/popular (der giver dig adgang til de mest populære links på del.icio.us – lige nu). Og endnu, endnu federe er del.icio.us/popular/tag – fx. del.icio.us/popular/brainstorm – hvor du kan se de mest populære links med et bestemt tag på del.icio.us. På den måde kan du finde en side, som mange andre mennesker har vurderet er interessant og som de har vurderet, handler om præcis det emne, der er relevant for dig.

Se i øvrigt også denne introduktion til del.icio.us.

4 svar til MitKBH’s helte – #1: Del.icio.us

  1. juliusthy siger:

    Men navnet er ikke særligt brugervenligt, især ikke udenfor engelsktalende lande!

  2. morten siger:

    Det er rigtigt – men det har skabt mode. Suk!

  3. maltesen siger:

    Men brugt temmelig længe blandt bloggere over hele kloden, så det må betrages som være i orden.

  4. […] nu har de været omkring Del.icio.us, FindVej og […]

%d bloggers like this: