Frivillig php-programmør søges

Vi har flere ideer end programmør-timer. Derfor søger mitKBH nu en ekstra programmør.

Vi søger en haj til PHP, der også brænder for sociale medier og bugner af ideer og kærlighed til København. Du skal have gå-på-mod og være rigtig god til at motivere dig selv, for du har ikke nogen chef.

Til gengæld får du mulighed for at udfolde små og store ideer, både dine egne og vores. Var det for eksempel noget at programmere en event-kalender? Eller en mobil-løsning? Eller et venne-system?

I det omfang, du har lyst, deltager du i vores møder hver anden uge, og du er med til at træffe alle beslutninger om mitKBH’s tekniske og kommunikative udvikling. Til gengæld kan vi ikke betale løn – det får vi heller ikke selv.

Hvis du er flink og glad og kan leve op til alle vores ønsker, så send en mail til redaktion@mitkbh.dk i løbet af den næste uges tid. Du kan også ringe til Rasmus, hvis du har spørgsmål – tlf. 30 22 45 45.

Der er lukket for kommentarer.

%d bloggers like this: