MitKBH’s helte – #3: Craigslist

Craigslist er classifieds for omkring 450 byer rundt omkring i hele verden – men først og fremmest amerikanske byer, og især Bay Area (LA osv) og New York. Det vil sige kontaktannoncer, boligannoncer, jobannoncer, rants and raves … og næsten hvad som helst andet.

Det mest positive, der kan siges om teknik og design er, at sitet er retro – det ser ikke ud som om, det er blevet redesignet siden 1995, hvor de startede. Men det er ikke desto mindre lykkedes at bygge en helt særlig kultur op omkring sitet – i en grad, at det truer de amerikanske avisers indtægter på classifieds.

Økonomien kan man også prise. Det er gratis at poste annoncer på sitet. Alle slags annoncer, alle steder. På nær jobannoncer i nogle enkelte områder (de største amerikanske byer) – her koster det de fyrstelige summer af $25 (Bay Area $75). For disse summer kan Craigslist ikke bare leve – men leve godt. Flot gået!

Men det er først og fremmest kulturen omkring Craigslist, der har inspireret os. At gå på jagt i Best of Craigslist er en fornøjelse – her er for eksempel et par overskrifter:

Lektien fra Craigslist er, at man kan opbygge en helt særlig subkultur omkring et website, hvis man lader brugerne spille hovedrollen. Det prøver vi på – gør vi det godt nok?

Der er lukket for kommentarer.

%d bloggers like this: