MitKBH’s helte – #5: James Surowiecki

James Surowiecki er forfatteren bag Wisdom of Crowds, der er det tætteste, vi kommer på et teoretisk grundlag for mange af ideerne bag mitKBH. Også selvom hans bog er dybt tendentiøs, og slet ikke er en teori.

Bogen er nemlig yderst inspirerende med sine mere eller mindre gakkede eksempler på, hvordan og hvornår kollektiv intelligens fungerer. Alt fra dyrskuer til aktiemarkedet, fra eftersøgninger til prediction markets kommer under behandling.

Den grundlæggende påstand i bogen er, at af og til er de mange – masserne – klogere end den enkelte – eksperten. Det har vi lagt ned over mitKBH, hvor en grundlæggende holdning er, at masserne er bedre til at sortere end de få. De bedste eksempler er funktioner som “Folk, der kan lide… kan også lide…” Det tror vi på, er mere effektivt end den enkelte journalists eller eksperts anbefalinger til, hvor du skal gå hen og købe din næste kop kaffe eller dit næste par seler.

Men vi har ikke gjort det ukritisk. En af mine yndlingsfeatures ved mitKBH er, at sitet hjælper dig med at finde din egen personlige ekspert. Som ikke er ekspert qua sit job på Politiken eller Guide Michelin – men qua at hans eller hendes smag er så tæt på din egen.

“Under the right circumstances, groups are remarkably intelligent, and are often smarter than the smartest people in them.

Groups do not need to be dominated by exceptionally intelligent people in order to be smart.

Even if most of the people within a group are not especially well-informed or rational, it can still reach a collectively wise decision.”

2 svar til MitKBH’s helte – #5: James Surowiecki

  1. Christian N siger:

    Jeg ku godt tænke mig at læse en kritisk gennemgang af hans teorier – kender du nogen/links?

  2. morten gade siger:

    Nej, desværre. Google kan sikkert hjælpe.

    Men det er ikke svært at kritisere teorierne!

    mvh
    Morten

%d bloggers like this: