Samarbejde med MetroXpress

Så er der noget at fejre her hos mitKBH. Det synes vi i hvert fald selv. I dag har vi nemlig lavet en aftale med MetroXpress.

Aftalen betyder, at man snart kan få adgang til en spejling af mitKBH på metroXpress‘ nylancerede hjemmeside, og at vi hver fredag har en halv spalte, vi kan lege med i avisen. Der ligger ingen penge i aftalen, og begge parter kan forholdsvis smertefrit forlade samarbejdet igen, hvis vi eller de ikke synes, det er sjovt længere.

Vi er ret glade for aftalen, som giver os det vi selv synes mangler mest: Eksponering blandt den store gruppe københavnere, der ikke har fundet os endnu.

Vores primære eksponering har hidtil bestået af hvad bloggere og journalister har skrevet om os. Da vi ikke længere er den store nyhed, har vi måtte kigge andre veje for at synliggøre guiden, og da vi ikke har det store reklamebudget, synes vi dette var en helt oplagt måde at gøre det på.

Hvorfor Metro?
Vi er blevet kontaktet af en del papirmedier, der syntes vi lavede noget interessant. Dem har vi snakket med over det sidste stykke tid, og har ud fra dette valgt et samarbejde med Metro. Både fordi de kommer ud til rigtig mange københavnere, og fordi samarbejdet ikke begrænser vores frihed til at lave det vi ville med mitKBH, både nu og i fremtiden.

Det har været vigtigt for os med et samarbejde hvor hverken vi selv eller vores brugere følte, at vi solgte ud. Derfor dette meget løse samarbejde, som kun bidrager til et bedre site med flere brugeranmeldelser. Men omvendt skal alle også have lov til at fravælge, at deres anmeldelser kommer i avisen. Det kan allerede i dag markeres under profilsiden. Vi har så tænkte os at plukke sjove top-lister, anmeldelser og andet til fredagsudgaven af Metro.

Skynd dig ind og marker, at du gerne vil i avisen, så kan det allerede være i næste uge, du ser dine guldkorn i weekendsektionen.

7 svar til Samarbejde med MetroXpress

  1. Lasse siger:

    Imponerende. Godt gået!!

  2. maltesen siger:

    Sådan🙂 – det er også rart med lidt modstand til det, som Berlingske render rundt og laver…

  3. Mikkel siger:

    Tillykke med det!

  4. […] nyt for yndlings-københavner-communitiet mitKBH. Fra mitKBH’s blog: Aftalen betyder, at man snart kan få adgang til en spejling af mitKBH på metroXpress‘ […]

  5. morten gade siger:

    Tusind tak. Det betyder usigeligt meget for os, at det er jeres reaktion!

    forårssmil fra
    morten

  6. crowdcatcher siger:

    Hej Drenge
    Tillykke med aftalen. tror det er den helt rigtige vej at gå for at få den nødvendige eksponering.

    Glæder mig meget til at se resultatet af aftalen.

    vh
    Roar

  7. Thor siger:

    Spændende! Håber det får en god effekt.

%d bloggers like this: