Where do you go, when the party is over?

Sociale medier, web 2.0, eller hvad vi nu skal kalde det, når vi laver websites som mitKBH handler meget om, at bygge fællesskaber op om et emne eller en vane, vi brænder for – i vores tilfælde København. I andre tilfælde fotografering, links, karriere eller noget helt 27.

Samtidig flår vi indholdet fra hinanden med åbne API’er, RSS-feeds og andre goder – som beskrevet så fint i den her film.

Men hvad sker der egentlig, når vi får alle disse digitale praksisfællesskaber? Og river murene ned, så alting svæver på kryds og tværs? Jeg tror, vi får et nyt behov for at skabe nære, eksklusive fællesskaber med de folk, vi kender og stoler på.

Tre meget omtale bud på, hvordan det kan ske:

Online (Second Life)
Second Life

Offline (burning man)
Burning Man

Eller en blanding (Jaiku)
Jaiku

Jeg overrasker næppe nogen, når jeg siger, at jeg tror mest på det sidste som et massefænomen. Det digitale er en del af vores dagligliv, ikke en erstatning som i Second Life. Og det er en gang imellem rart at slippe det, som for Burning Man-deltagerne – men ikke hele tiden.

Jaiku (og flere andre MoSoSo-tjenester) integrerer og organiserer på forbilledlig vis et væld af digitale praksisfællesskaber og offline venskaber og kontakter (og kombinerer det med lækker mobilteknologi). Hvis de kære finner arbejder godt videre, skal det nok blive stort.

5 svar til Where do you go, when the party is over?

  1. morten siger:

    Rasmus skriver til mig på Messenger: “Jeg tror måske, at du skal uddybe svaret på dit eget spørgsmål: Men hvad sker der egentlig, når vi får alle disse digitale praksisfællesskaber?”

    Jeg tror ikke, vi kan leve med 14 digitale praksisfællesskaber. Jeg tror, vi er nødt til at samle dem i nogle få og overskuelige.

    Men jeg tror heller ikke, vi kan leve med det digitale alene. Jeg tror, vi bliver nødt til at holde for øje, at der skal være integration mellem det digitale og offline.

    “Modems are no match for human interaction and trust.”

  2. Klaus Bloch siger:

    Men i forhold til integrationen mellem digitale og “virkelige” fællesskaber. Så mener Søren Schultz, at vi i dag i lang højere grad vælger en medieret kontakt fremfor den fysiske (lidt skræmmende tanke). Især de kommende generationer har et langt mere “naturligt” forhold til de digitale fællesskaber, og ser ikke de to verdener adskilt. Dette kan måske være svært at forstå for os der er over 13-15 år, men Søren mener klart at det er den vej det går.

    I forhold til fællesskaber, og hvad det er der driver dem, så fortalte han at det er driver disse fællesskaber i dag (altså hvad får folk til at ligge en video på Youtupe, eller komme med en anmeldelse), er primært selviscenesættelse. Så alle ideer om at folk gerne vil komme hinanden ved, mener Søren, er forældet.

    Vh

    Klaus

  3. morten gade siger:

    Jeg tror, at om 20 og 30 år vil vi grine af den kunstige grænsedragning mellem offline og online relationer.

    1. Ligesom et fællesskab er lige ægte, om det bliver medieret via et postkort, en sød besked fra kæresten på en post it, en telefonsamtale eller et kys, er det ikke mindre ægte, fordi det bliver medieret via nettet.

    2. Nettet er et kraftfuldt medie. Men det er samtale og samvær også. Jeg tror ikke, vi vil give køb på hverken det ene eller det andet. I stedet vil de to smelte sammen og nettet (eller tilsvarende…) vil være en uadskillelig del af vores liv, ikke lig nogen andre medier.

    Det synes jeg allerede er begyndt at ske. Messenger og mail er mine primære kommunikationskanaler med venner. Og Jaiku er endnu et skridt på vejen, fordi det integrerer forskellige digitale fællesskaber i ét. Med Jaiku slipper jeg for at skulle omkring 10 forskellige sites. I stedet er oplevelsen, at mine venner tilbyder deres data fra forskellige kilder (Flickr-billeder, weblog-indlæg, avisartikler, del.icio.us-links, mitKBH-anmeldelser, osv osv.).

    Jeg abonnerer altså på mine venner. Det er dem, der deler oplevelser med mig i ét væk, uanset om mediet er billeder, links eller pludselige indskydelser, de sms’er ind. Men jeg abonnerer netop på mine venner – og ikke på alle mulige andre.

    mvh
    Morten

  4. marloch siger:

    Faktisk taler man allerede om en årgang 0, som kommer til overfladen omkring 2015, dvs. mennesker som i hele deres bevidste liv har haft adgang til nettet. Når de engang kommer ud på det professionelle marked, håber jeg at vi (som arbejder med det nu) sidder i nogle godt betalte direktørposter, ellers må vi omskoles til taxichauffører pga. vores totale “oldschool” tilgang til nettet (eller hvad det nu hedder om 7-8 år).

    Men jeg håber også på din løsning 2, og ikke Sørens, hvor den medieret bliver den primærer i langt højere grad.

  5. morten gade siger:

    Shevy har begået et indlæg om Jaiku, der nok er lidt mere straight forward end mit:

    http://shevy.dk/2007/04/26/jaiku-er-det-ny-online/

%d bloggers like this: