Bedste brokvarter?

Kiggede lige på tallene fra de forskellige brokvarterer og resultatet var ikke så overraskende.

 

Vesterbro 4,74 (53 stemmer)

Nørrebro 4,7 (56 stemmer)

Christianshavn 4,28 (25 stemmer)

Amager 3,56 (18 stemmer)

Østerbro 3,47 (17 stemmer)

Frederiksberg 3,22 (18 stemmer)

 

De selvfede vesterbrobeboere har selvfølgelig stemt deres egen bydel op på 1. pladsen. Faktisk ligger Vesterbro og Nørrebro side om side på top 10 listen over ”steder” i København. Hvis jeg skal være ærlig (som boende på Østerbro de sidste mange år) synes jeg også at det er i de to kvarterer der sker mest, både når det kommer til butikker og steder at gå ud.

De lokalpatriotiske amagerkanere har også givet lorteøen en plads på listen den helt objektivt ikke kan holde til, de burde jo ligge i bunden – det er der ingen tvivl om🙂

Det sjove er at langt flere har stemt på de to første kvarterer, alle må da have en holdning til hele København. Så skynd jer ind og stem, vi skal da helt sikkert have Østerbro over Amager!

Til sidst kan jeg lige nævne at Nordvest ligger helt i bunden…

4 svar til Bedste brokvarter?

  1. niels mlp siger:

    Hmm – der står 56 stemmer ud for Nørrebro og 53 ud for Vesterbro – er de tal byttet om, eller burde N have fået førstepladsen?

    Ikke at jeg ikke personligt kan stå inde for V som en værdig vinder🙂

  2. luckow siger:

    Det er gennemsnits karakteren der er vigtig, hvilket jo er summen af stemmer/antal stemmer. Derfor er antallet ikke så vigtigt.

  3. Pons siger:

    Hvor er Islands Brygge?

    Vi lokalpatrioter ser helst ikke at Islands Brygge bliver sat i bås med noget så simpelt som Amager. ;-))

    Christianshavn er jo dybest set også en del af Amager, men betragtes alligevel særskilt.

    (Og ja, jeg ved godt at svaret er, at ingen endnu har skrevet en anmeldelse af Islands Brygge, og at jeg derfor selv burde være den første)

  4. niels mlp siger:

    Klart – havde ikke lige gennemskuet at afstemningen fungerede på samme måde som alle andre afstemninger på mitKBH – flot af mig. Tillykke med titlen, V, og fortsat god ferie til min hjerne..

%d bloggers like this: