Vi nærmer os 5.000 anmeldelser

Det er ved at være tid til en lille status.

Det går stadig fremad med anmeldelserne på mitKBH. Vi har nu over 4.500 anmeldelser af 1.579 forskellige steder, og nærmer os altså det fine runde “5.000 anmeldelser”-mærke. Det går også godt med trafikken, som er støt stigende efter vi kom over på en anden server (selvom det kun er en midlertidig løsning, sponseret af Webcom). Om et par måneder regner vi med at flytte over til en større og federe server, og så skulle alt være bedre…

Vores store projekt for tiden er en ny forside. Vores designer Claus er ved at lægge farver på værket, som vi har arbejdet med i noget tid. Det skal gerne hjælpe med at få nogle af de mere personlige funktioner frem på siden. Et andet projekt er en forårsfest, som vi håber på at kunne invitere alle brugere til snart. Vi er i øvrigt også blevet nomineret til ehandelsprisen – sjovt, når nu vi ikke sælger noget.

Men ellers har vi også travlt med alt muligt andet, først og fremmest Rasmus og Kasper, der nu begge arbejder for Københavns Kommunes nye sociale netværkssite, kbh.dk. Det er vi mange, der glæder os til at se i luften!

Der er lukket for kommentarer.

%d bloggers like this: