De fem bedste steder med vin

Hver uge bringer MetroXpress en spalte med anbefalinger fra MitKBH’s brugere. Fra nu af bringer vi den også selv.

De fem bedste steder med vin

Hvor går man hen i København, hvis tørsten byder, at man skal nyde den bedste vin? MitKBH.dk’s brugere giver dig deres sandhed – giv din på mitkbh.dk.

De 5 bedste med vin

  1. Gunnar Madsen Vinhandel
  2. Restaurant Fabio
  3. Restaurant Kanalen
  4. Verde Food & Coffee
  5. Le Quattro Stagioni Due

Gunnar Madsen

Ja der er ikke tvivl om at dette er den vinhandler hvor jeg har fået den bedste service og mødt de mest vidende medarbejdere. Jeg har både shoppet vin, rom, whiskey og speciel tobak og aldrig er jeg blevet skuffet. Ideen med en månedens whiskey som man kan smage er super. –Kasper

Fabio

Maden er god, serveret lækkert, og i passende portioner, men samtidig lidt dyrt. Det gør dog ikke noget, da betjeningen er god og stemningen hyggelig i lokalerne med blottede murstenspartier og høje vinduer ud mod gaden. Specialiteterne er vin og ost – jeg nåede kun forret og hovedret, så jeg kan ikke udtale mig om ostene, men de vine jeg smagte var fremragende til en fair pris pr. glas. –mads

Kanalen

Vinene var gode, og passede fint til retterne. Der var ingen vine der faldt igennem – og det er sgu godt. Der blev fyldt op flere gange til især Stine men også til mig, og det har jeg ikke engang oplevet på langt dyrere steder. Stine fik tilmed også et (gratis) glas dessertvin. Flot! –Rasmus Luckow-Nielsen

Verde Food & Coffee

Butikken er fed – kaffen er to die for og alt er økologisk. Deres pølse/kartoffel sandwich er min favorit og skal man som jeg passe lidt på vægten er der grønsagsstrænger, frisk juice osv. ++de har friskbagt brød (manglede i området) Et plus er åbningstiderne – en god kop kaffe er svær at finde kl. 08,00 AM og de er der også når man mangler en flaske kold champagne til en spontan hyggeaften/ eller til at tage med til venner – DET holder! –basilium

Quattro Stagioni Due

Le Quattro Stagioni Due byder på den bedste pizza i byen – uanset hvilken slags man er på udkig efter. Bunden er helt perfekt, og jeg har ladet mig fortælle at det er melet, der er specielt i forhold til andre pizzariaer, men jeg skal ikke sige det med sikkerhed. Man kan også købe pastaretter, sandwiches, salater og lidt italienske specialiteter, heriblandt vin, salami, ost, parmaskinke, is, oliven, pasta og pesto. –kimblim

Der er lukket for kommentarer.

%d bloggers like this: