De fem bedste gourmet-steder

Hver uge bringer MetroXpress en spalte med anbefalinger fra MitKBH’s brugere. Fra nu af bringer vi den også selv.

Forleden kom de nye Michelin-stjerner til Københavns restauranter, og Kiin Kiin, Geranium og Paustian (anmeld!) kom med i det fine selskab. Men hvad er de bedste steder for byens gourmander? MitKBH.dk’s brugere giver dig deres sandhed – giv din på mitkbh.dk.

Top 5 Gourmet-steder

  1. Ensemble
  2. Noma
  3. Løgismose
  4. Formel B
  5. Kong Hans

Ensemble

Jeg er ingen prof madkender, men jeg har aldrig i mit liv oplevet så lækker mad, vin eller betjening. Næsten uoverskuelige indtryk som ekploderer i munden i alle nuancer, farver og former. –Nicklas

Noma

Forførelsen starter det øjeblik man går ind ad døren og følger en omkring bordet, på tallerkenen, i øjne og gane. Og bare genoplevelsen ved tanken om det minder om forførelsens magt. –donthasslethehoff

Løgismose

Det er lige før, at jeg ville ønske jeg ikke kendte dette sted. Uha, hvor er der mange lækkerier og delkatesser, alt hvad mit hjerte kan begære lige fra hjemmelavet fremragende foie gras, fantastiske supper på frys, ost og charcutteri i lange baner, færdiglavet casoulet og andre varm-let-retter, kolonialer blandt andet mine favoritchips fra Devon og vin og naturligvis koster det! –trine

Formel B

For mig er Formel B det bedste af det bedste! Jeg har spist der 2 gange (heldige mig) og begge gange drejede hele aftenens samtale med min mand om Maden, Vinen og Betjeningen. Ja, det er dyrt. Men så tag afsted lidt sjældnere! Men tag afsted for pokker. Jeg håber jeg snart kan finde en undskyldning for at komme der igen, så jeg kan opleve den nye indretning mv. –pnille

Kong Hans

Store forventninger…Og de blev indfriet… Vores aften på Kong Hans var helt perfekt fra det øjeblik vi trådte ind af døren til vi gik ud igen 4½ time senere fyldt med lækker mad og fantastisk vin…Betjeningen var hele aftenen super professionel og der var bestemt ikke noget at komme efter den aften vi var der. Maden fås ikke meget bedre nogen steder i KBH så stedet kan klart anbefales… –Westhoff Kom gerne med forslag til Metro-toplister i kommentarerne!

Der er lukket for kommentarer.

%d bloggers like this: