Vores bibliotek

september 28, 2007

Voresbibliotek.dk

Overskrift.dk skriver om det nye voresbibliotek.dk, som giver os alle mulighed for at komme med gode ideer til fremtidens bibliotek. En spændende tiltag stærk inspireret af Dell’s IdeaStorm.

Men så må man også håbe at bibliotekerne er gearet til ændringer – og at det ikke tager 5 år før ideerne bliver implementeret – det er i hvert fald lang tid at vente på “payoff” for brugerne…

Læs mere på overskrift.dk


Nemt at lave mashups af mitkbh

september 20, 2007

Som du måske ved, så er mitKBH syltet ind i microformats. Det er jo et genialt koncept, hvor vi bare sørger for at strukturere vores indhold på en måde, således det kan læses igen af en maskine – ligegyldigt hvordan vores design ellers er udført.

På den måde kan man jo fx få “live” anmeldelser af sin restaurant direkte ind på sin side, eller man kan lave helt andre ting. Fantasien sætter grænserne.

Det er ret nemt for en udvikler at tilføje microformats til sin side, men det skorter virkelig på nemme værktøjer til at hente dataen ud igen – og det er jo hele ideen!

Optimus

Men nu har Dmitry Baranovskiy sørme været så flink at gøre det nemt for os. Må jeg præsentere Optimus!

Optimus

Her har jeg tastet url’en ind på Floras Cafe: http://www.mitkbh.dk/floras-cafe

Og her er hvad man får tilbage – lækker XML lige til at arbejde videre med 🙂
Der er dog nogle problemer med UTF-8 tegn (æøå mv.), men det kan du læse lidt mere om ovre på microformats.dk.

Optimus result

Se resultatet.

Vi har også en decideret API

For de mere krævende, så har vi faktisk også en selvstændig API (læs mere) som du kan bruge til alt muligt spændende. Vi har bl.a. selv brugt den til at lave vores mobil version af mitkbh.

Jeg håber at du får lyst til at arbejde videre på vores data – og glæder mig til at se resultaterne 🙂

Kilde: Microformats.dk


Google mail laver crowdsourcing

august 29, 2007

Google bad deres fans om at illustrere hvordan de forestiller sig at mails bliver sendt rundt – og indsende det som video.

1100 mennesker sendte video ind – og her er det fantastiske resultat:

Man må sige at det er en billig og effektiv måde at udnytte folks lyst og evner.

Du kan se flere videoklip på Googles egen side.

Kilde.


Fans investerer i deres yndlingsbands

august 21, 2007

Det må da siges at være ægte web 2.0 ånd – de kalder det for “crowd-funding”.

Sellaband.com kan man investere $10 i de bands man synes om, og når 5000 så har gjort det, så bliver der lavet en professionel  indspilning af deres materiale.

screenshot082.png

Nu har fansne samlet set investeret over 1 million dollars i deres yndlingsbands – og der er allerede 11 bands der har nået de 5.000 investeringer. Interessant udvikling, og spændende at følge med i 🙂

Især når man læser hvad Andrew Keen synes om den slags.