Ny iPhone-applikation til København downloadet af 10.000

november 21, 2009

Pressemeddelelse. København har nu fået sin først iPhone-applikation med guide til over 2.000 cafeer, parker, butikker og restauranter. De over 7.000 anmeldelser er skrevet af brugerne på Københavns store onlineguide MitKBH.dk.

Kender du situationen? Fredagsbaren forlades, en middag med gode venner er slut eller man har været i biffen med kæresten. Hvor man kan få flere bajere, et par gode drinks eller en kop kaffe i stearinlysets skær? Ingen kan huske hvad der ligger i nærheden og enten deles selskabet eller man ender det samme sted som altid. Det er slut nu!

Københavns store brugerdrevne onlineguide mitKBH, kan nu bruges på Apples iPhone, så du altid har adgang til dugfriske holdninger til byens spisesteder, cafeer, butikker, løberuter og kyssebænke.

Downloadet af 10.000
mitKBH.dk og Greener Pastures har netop lanceret en gratis iPhone applikation, som allerede er blevet downloadet af næsten 10.000 københavnere. Med udgangspunkt i et kort over København er der mulighed for at se hvilke steder, der ligger i nærheden af der, hvor du er og læse anmeldelser af dem. Der kan også søges efter steder, planlægge rute og se stedets stamoplysninger, så du kan hoppe direkte til stedet egen hjemmeside eller ringe op og høre om der er et ledigt bord.

Alt er skrevet af københavnere til københavnere. For mitKBH er baseret på frivillig arbejdskraft, drevet af kærlighed til byen og ønsket om, at København skal have byguide, der ikke er bange for at have holdninger og hvor forskellige menneskers smag kan komme til udtryk. Derfor er applikationen også gratis for alle at bruge.

Københavns bedste byguide er brugerdrevet
Allerede før den nye iPhone udgave kom online hjalp MitKBH københavnerne 80.000 gange hver måned. De deler tips hjemme fra computeren – men både fra brugerne og de frivillige bagmænd har det længe været et ønske, at man også skulle kunne dele viden fra mobilen, mens man står ude i byen: “Det har været en vision fra mitKBHs spæde start, at vi gerne ville gøre den mobil. Men iPhonens udbredelse blandt mange københavnere er der kommet helt nye muligheder,” siger Morten Gade, der er en af MitKBH’s stiftere.

Applikationen er udviklet af virksomheden Greener Pastures både fordi de selv savnede en mobil byguide, men også som et showcase projekt: “For os var det vigtigt at lave noget vi selv vil bruge. Det var også vigtigt at finde et projekt med en masse relevant og brugbar data. Derfor var mitKBH et perfekt match til at vise hvad vi og iPhone-applikationer kan bruges til.”  siger projektleder på Greener Pastures Jakob Mikkelsen.

Applikationen kan hentes gratis i Apples appstore: http://itunes.com/app/mitkbh


MitKBH lancerer ny engelsksproget guide til København

marts 3, 2009

I dag lancerer MitKBH TheCopenhagenGuide.com, hvor turister og andre besøgende til København kan finde de lokales anbefalinger til byens barer, restauranter, butikker og andre steder.

Guiden er et eksperiment inden for sprogversionering. Samtlige tekster er nemlig oversat af Google Translate, og det nye website bliver derfor lanceret under sloganet Written by Locals – Translated by Robots.

Eksperimentet viser indtil videre, at kvaliteten af oversættelserne er stærkt svingende. Nogle anmeldelser er helt uforståelige men mange giver fint mening for brugeren. Det er vores håb, at man på hvert sted vil kunne finde en eller flere anmeldelser, der giver mulighed for at vurdere, om stedet er noget for en. TheCopenhagenGuide.com bruger kollektiv filtrering til at sortere anmeldelserne, så de bedste oversættelser kommer øverst, mens de dårlige oversættelser skubbes ned i bunden af siden.

Resultatet af oversættelserne er, at den typiske anmeldelse har et par fejloversættelser, samtidig med at læseren kan få et godt indtryk af stedet. Her er det for eksempel Morten Lunds anmeldelse af Ensemble:

”My wife and I (uhh it sounds nice) were lucky enough to visit Ensemble on Friday – and it was 100% fantastic. Not just the food – which was world class – I was even more impressed with the service which not only the Matched gråhårede serves from Postgaarden in Matador – but also fun and nice – and worth the entire price by itself. The only drawback is the room which is lavloftet and especially nice in my opinion.”

Ligesom med MitKBH har vi lavet websitet fordi, det er noget, vi selv savner, når vi besøger udenlandske storbyer: Et indblik i de lokales favoritter, uden det skal filtreres af en guidebog med et par år på bagen.

Besøg det nye site på http://thecopenhagenguide.com

Anmeldelser fra brugere, der har krydset af, at de ikke ønsker, deres anmeldelser optræder udenfor MitKBH-regi, optræder ikke på thecopenhagenguide.com.

Vores engelske pressemeddelelse – robotoversat til dansk:

Robotter omsætte ny guide til København

I dag er danske City Guide MitKBH.dk lancerer en ny guide til København i engelsk: TheCopenhagenGuide.com. Det nye websted tilbyder lokale anbefalinger til byens barer, restauranter, butikker og andre attraktioner for turister og andre udlændinge.

Vejledningen er et eksperiment med sprog versionering. Alle tekster er oversat af Google Translate, og den nye hjemmeside vil blive lanceret under sloganet skrevet af Lokale – Oversat af robotter.

Hidtil har eksperimentet viser, at kvaliteten af oversættelserne er meget svingende. Nogle vurderinger er helt uforståeligt, men mange giver et godt indtryk for brugeren. Det er vores håb, at der på hver lokalitet, vil brugeren kunne finde en eller flere anmeldelser, som giver dig mulighed for at afgøre, om stedet er et besøg værd. TheCopenhagenGuide.com bruger kollektiv filtrering at sortere reviews; de bedste oversættelser præsenteres øverst på siden, mens de mindre forståelig vurderinger er skubbet til bunden.

Resultatet af oversættelserne er, at den typiske vurderinger har et par oversættelse fejl, mens læseren kan få et godt indtryk af attraktionen. Her, for eksempel, er en gennemgang af Ensemble:

”My wife and I (uhh it sounds nice) were lucky enough to visit Ensemble on Friday – and it was 100% fantastic. Not just the food – which was world class – I was even more impressed with the service which not only the Matched gråhårede serves from Postgaarden in Matador – but also fun and nice – and worth the entire price by itself. The only drawback is the room which is lavloftet and especially nice in my opinion.”

Som med den oprindelige danske guide, har vi lavet denne hjemmeside, fordi det er noget, vi glemmer os selv, når man besøger byer i udlandet: Insights om, hvor lokalbefolkningen gå ud, uden filter af en to-årig guidebook.

Besøg det nye websted om http://thecopenhagenguide.com

The Copenhagen Guide – Guide to Copenhagen


Buono, Pulito, Giusto – om god mad på italiensk.

november 4, 2008

God, ren og retfærdig mad er den internationale slowfoodbevægelses centrale værdi. En bevægelse som siden dens opstart i Pietmonte, Italien i 1989 har kæmpet for genopdagelsen af lokale råvarer, madkulturer og gastronomi som videnskab. Som modkultur til fastfood og industrialiseringen af fødevaresektoren, på bekostning af kvaliteten. Størst opbakning har bevægelsen i Italien og Frankrig, men her i Danmark findes også en afdeling og et par lokalafdelinger. Hver andet år afholder bevægelsen en stor messe i Torino og her følger en lille reportage derfra.

Allerede i toget 150 km. væk havde vi fornemmelsen af, at slowfoodmessen ikke var en lille lokal begivenhed. En gruppe unge mennesker lod programmer gå rundt imellem sig og et par ældre damers fraser om “fiera del gusto” (smagens messe) afslørede at vi ikke var de eneste på vej til Torinos store messecenter, for denne begivenhed. Og tallene taler også for sig selv: ved messens slutning havde 180.000 gæster passeret gennem indgangen.

Første indtryk af denne fejring af gastronomien er stort. Kæmpestort. Næsten frygtindgydende stort. 646 stande, udstillinger og spiseområder, 400 events, 1000 kokke og 4000 fagfolk fordelt på et areal svarende til lige knap 10 fodboldbaner. Så efter en orientering i program og kort slentrede vi rundt mellem boderne, der var inddelt i områder: vin, søde sager, kødvarer, oste osv. Alle steder blev der faldbudt smagsprøver og vi indså hurtigt at det krævede pensionatarme at komme til fadet. Vi havde overmodigt valgt en solbeskinnet søndag til besøget, så gangene var proppet med gæster. De mange dufte og visuelle indtryk gjorde hurtigt at frokostsulten hurtigt satte ind og her måtte vi indse at vores forberedelser havde været utilstrækkelige. Alle de “rigtige” spisninger var fuldt booket og det efterlod os lidt mismodige. Lektionen er, at skal man have det maksimale ud af messen, kræver det planlægning og tilmelding til events hjemmefra eller senest som det første man gør ved ankomsten. Uoverskueligheden, menneskemængderne og lange køer fik os næsten til at give op.

Frokostsultne luskede vi slukørede rundt i menneskehavet. Men heldigvis var Streetfoodområdet et oplagt sted til en hurtig Risotto ai Funghi Porcini. Mætte og med fornyet mod satte vi os for at finde et par ledige stole ved nogle af messens mange smagninger af lokale specialiteter. Første smagning vi fik plads til var Liguriaområdets (nordvest Italien med Genova som hovedstad). Her fik vi en fireretters kommenteret tastingmenu med vin. Først bruchetta med en af de bedste pestoer jeg har smagt nogensinde. Af den anelse italienske vi kunne forstå, var det en speciel basilikumsort, der var brugt. Herefter en lille ansjos i olie og eddike, akkurat som Boquerones i det Spanske tapaskøkken. Tredje tallerken var fyldt kalvemave (min første nogensinde og delikat) og en lille kødpaté. Til sidst et lille stykke abrikostærte. Hele vejen igennem blev maden fuldt af vine og forskellige repræsentanter fra det Liguriaske handelskammer og agroturismeorganisationen, der fortalte om området og maden – på italiensk.

Anden smagning vi fik plads til var om sammensætning af ost og dessertvine afholdt af Friuli-Venezia Giulia regionen (nordøst Italien op til Slovenien). Tre oste og tre hvide dessertvine senere, var vi blevet smagsmæssigt beriget, men ikke meget klogere, for messens problem i forhold til internationale gæster er at de fleste events foregår på italiensk. Det er der nok ingen vej uden om da Italienernes kendskab til engelsk er stærkt begrænset. Men det ville have hjulpet os meget med et lille skriv på engelsk om smagningerne og det vi fik serveret.

Efter anden smagning var mange gæster taget hjem og det gav mere luft og plads til at kigge nærmere på flere boder, som bugnede af lækre sager. F.eks. den norske stand, der havde klipfisk med, en lille italiensk producent, der lavede en blød udgave af den velkendt hårde franske nougat med honning og nødder og en gigantisk skinkebeklædt stand for den store producent af lufttørret skinke Prosciutto di San Daniele. Og sådan kunne vi være blevet ved i flere dage. Gåtur opad Via del Salumi og tilbage igen gennem Dolcekvarteret, kun af brudt af småhapser, smagninger, workshops og frokoster.

Til madnørder er messen obligatiorisk pensum og jeg kan kun anbefale at tage af sted, når der er messe igen i 2010. Men sæt god tid af og forbered dig hjemmefra.

Jeg har prøvet at samle nogen Københavnersteder, der i min optik repræsenterer de værdier slowfoodbevægelsen står for. Tag selv ud og smag.

Meyers Deli
Noma
Saa Hvidt
Emmerys
Geranium
Egefeld
Økologisk madmarked på Jægersborggade
Restaurant Koefoed

Mere om slowfood
Det internationale website
Slowfood Danmark
Messen Salon del Gusto
Wikipedia


Superfedt københavnerkort med københavnermusik

september 5, 2008

Seje Søren fra Microformats.dk har lavet dette fede Google Map med københavnermusik placeret på kort. Super-cool!


Hovsa…

september 4, 2008

Vi undskylder for at mitkbh var nede fra onsdag eftermiddag til torsdag morgen.

Dette  skyldes at vores nye server havde slukket sig selv! Vi arbejder lige på at finde ud af hvordan det er sket så vi kan forhindre det igen.

Nå, men efter et tryk på startknappen, så er alt oppe at køre igen.


Ny server online!

august 31, 2008

Efter en weekend i serverrum og snedige linux-kommandoer, så er den nye server endelig online.

Nu mangler redelegeringen bare at slå igennem 🙂

Det hele lader til at gå betragteligt hurtigere (juhuuuuu!) takket være den dedikerede HP server sponseret af Signal Digital. Tak tak siger vi bare! 🙂

Der kan godt være en del småproblemer vi ikke lige har fundet endnu, og hvis det er tilfældet så skriv til os på bugs@mitkbh.dk

— og virker denne mail ikke, så skriv her på bloggen istedet, så skal vi nok finde ud af det 🙂


mitKBH flytter server – forvent lidt nedetid

august 30, 2008

Hej Alle

mitKBH flytter til en større server, som vi hintede om for lang tid siden. Dette kommer til at ske i løbet af weekenden (nu), så sitet går snart i sort.

Vi undskylder den sene udmeldingen, men der har lige været mange pladser der skulle falde på plads inden for meget kort tid!

/rasmus

mitKBH


Husk fest på fredag

maj 28, 2008

På fredag holder MitKBH fest på Cafe Retro med gratis øl fra kl. 19 og så længe lager haves. Tilmeld dig her. Vi glæder os til at se dig!


Byens fem bedste shawarmaer

maj 25, 2008

Klokken er fem. Hvad enten det er fem nat eller fem eftermiddag, skal du bruge en shawarma. Men hvor får du den bedste? Her er fem forslag fra brugerne på mitKBH.dk:

1. Merhabas Kebab 5 propeller
2. Galaxe Pizza Bar 4,5 propeller
3. Pizzateket 4,5 propeller
4. King of Kebab 4,5 propeller
5. Boys Shawarma 4 propeller

Merhabas Kebab

Den rare hr. Merhaba laver faktisk ubetinget byens bedste shawarma. Hans mor står der sommetider, og på trods af at hun er vældig sød, så er hun beklageligvis ikke så stærk i shawarma-faget som sin søn. Det kan derfor anbefales at undersøge hvem der står bag disken inden man køber ind. Fru Merhaba kan kendes på brillerne og tørklædet.
-speedster

Galaxe Pizza Bar

Byens suverænt bedste shawarma. Ingen over, ingen ved siden af. Mennesket kører gerne fra den anden ende af byen når det vil forkæle sig.
Skiltet viser at Mehmet sælger andre ting end en god shawarma, men jeg er i løbet af de vel ca. 10 år jeg er kommet der endnu ikke nået til andet end shawarmaen, pålidelige kilder siger dog at resten også er godt.
− JMD

King of Kebab

Jeg har spist usandsynligt mange durum med shawarma mellem kl 02-05 på King of Kebab. Det er ubestridt den hurtigste, hyggeligste og snakkesageligste betjening på nørrebrogade… Og så er det faktisk også rigtig god durum med både tomat og agurk udover den obligatoriske salat og dressing. Falafellen er også at anbefale, men der har jeg ikke så meget at sammenligne med, er en shawarma boy. Priser 30-35 kroner afhængig af tidspunktet…
− Iver

Boys
Boys shawarma er så tæt man kommer på et grillbars-unikum i København. Stedet formår nemlig at skille sig ud fra mængden ved at have et komplet vanvittigt navn i en branche der ellers normalt gør sig bemærket ved dens trivielitet på området! Store props til boys for denne tiltrængte nytænkning!
Nå ja, deres mad er forresten også glimrende og betjeningen er i højeste klasse!
-Ræven


De bedste scoresteder i København

maj 17, 2008

Det er forår, og alle andre har en kæreste. De går i hånd, nusser hinanden i Kongens Have og kysser – bare for at håne dig. Men heldigvis kan MitKBH‘s brugere hjælpe med de fem bedste – eller værste – scoresteder.

1.    Eiffel bar 3,5 propeller
2.    Nasa 3 propeller
3.    Leopolds 3 propeller
4.    Ludwigsen 2,5 propeller
5.    Dakota 2,5 propeller

Eiffel bar

Det er bestemt en klassiker blandt værtshuse. Med yderst blandet publikum. Jeg boede på Havnen ½ år omkring 1990, og selv flere år efter vidste bartenderen lige præcist, hvad jeg havde lyst til at drikke, alt efter tidspunktet på døgnet, når jeg vendte frygteligt tilbage. Herunder altid gratis kaffe, og priser, som man stadig ikke bliver ruineret af, trods den tiltagende mondænisering/spolering af Christianshavn. Og i weekenderne har det bestemt også været et godt scorested. Det vil jeg da tro stadig gælder. Nu hvor jeg er gift, tester jeg ikke den slags så meget mere!
-E_N_Willumsgaard

Nasa

Glem konceptet NASA – og brug de gennemførte lokaler med god musik, plads, aircondition, service, ingen slagsmål og høflige folk – til at jage byens lækreste fyre!
-Katrine

Leopolds

Leopolds fik i 2005 en femteplads på AOKs liste over byens bedste flirtested, hvilket er helt fortjent, og det er tydeligt at en god del af gæsterne kommer med dette i tankerne. De fleste gæster ligger i alderen mellem 25 og 35 år, og stilen er smart på den lidt for smarte måde
-julius

Ludwigsen

Ludwigsen (eller ‘Luderen’ blandt… venner) er et stort værtshus på Vesterbrogade. Det er et udtryk for den blanding, Vesterbro stadig er – her kommer håndværkere, studerende og alle andre, der lige skal have en øl. Stedet er på ingen måde stilet, men er lidt beskidt og rough.

I hverdagene er stedet ret trist, men i weekenden er der proppet fra 23-tiden. Så udvikler stedet sig til et scorested, især omkring den store bar, der er centrum i lokalet.
-morten

Dakota

Ja altså score, det kan man på Dakota. Stedet er dejlig uhøjtideligt og de besøgende er som regel nede på jorden og helt ligetil. Man er næsten altid velkommen ved et bord hvor der er en ledig plads, og der er konstant trængsel på dansegulvet. Intet fancy hovski snovski, og ikke så mange bøllebank.
-sine